Hvem vil deltage i et retorisk spil for galleriet?

Politisk retorik magter ikke at skabe engagement, fordi den er tom og impotent. Et ophold i Minsk var en politisk vækkelse for den danske lyriker Nicolaj Stockholm, skriver Information den 18.7. Netop vendhjemt fra en togrejse gennem Europa med 106 andre forfattere som rejsefæller fortæller Stockholm, at den politiske vækkelse vil blive omsat i et engagement, bl.a. i form af artikler.

Jeg glæder mig. Ikke fordi jeg har noget at udsætte på Stockholms forfatterskab, som det har formet sig indtil nu, al respekt for det, men fordi det er et tegn på, at noget er ved at ske i dansk litteratur. Og måske fordi et projekt som Litteratur-ekspress Europa 2000, som forfatternes togrejse kaldes, viser os, at krig, krise og nød vil finde sin vej til litteraturen og gøre en forskel, både hos forfatterne og læserne. En forskel, der kan skabe et engagement, som politisk ikke magter at skabe, fordi den er tom og impotent.

Var det nu en fair sammenligning? Hvad har litteratur med politisk retorik at gøre? Ikke nødvendigvis noget, og det er i hvert fald ikke en forbindelse, der garanterer god litteratur. Men når man i Information gennem de sidste uger også har læst Thomas Hjortsøs artikler om  krigsforbrydere, der går frit omkring i Bosnien, og flygtninge, der ikke kan vende hjem her flere år efter krigen, og alle ved, at politikere i USA og Europa lover, at krigsforbrydere vil blive fanget, og flygtninge kan vende hjem, så afslører den politiske tale sig som retorik uden nogen  tilknytning til den virkelighed, som den påstår at beskrive.

Det er ikke særlig motiverende for et engagement. Hvem gider deltage i et retorisk spil for galleriet? Så er der større sandhed i litteraturen.

Ikke i al litteratur naturligvis, de fleste har vel hørt anmeldere og kritikere kede sig højlydt over de danske forfatteres selvoptagenhed og manglende udsyn? Jeg skal ikke gøre mig til talsmand for det synspunkt (selv selvoptagethed kan generere god litteratur), men den bosniske forfatter Zlatko Topic har denne kommentar til de europæiske forfattere, som søger inspiration i selvoptaget psykologi eller andenrangssociologi: “Som konsekvens bliver mange unge forfattere usikre på, hvad de skal skrive om, når de én gang har skrevet om deres storbyopvækst eller studenterdage. Selvfølgelig vil de gerne forny sig. Men hvordan? De har intet oplevet, og så skriver de både deres tredje og fjerde bog om deres barndom”.

Topcics ord beskriver også en tendens i det litterær miljø herhjemme, hvor den selvbiografiske genrer blomstrer i alle sine former. Som kontrast til den type litteratur nævner Topcic den virkning, som krigen i Bosnien havde for bosnisk litteratur. De bosniske forfattere kalder han forfattere af den empiriske skole, de har levet og set krigen, og de behøver ikke rejse nogen steder for at finde inspiration. Som mennesker er de tabere, som alle mennesker i krig er det, men som forfattere er de muligvis vindere.

Mindre end en krig kan selvfølgelig gøre det, og muligvis er en rejse som Litteratur-ekspress Europa 2000 nok til at få noget at skrive om – ikke bare for forfatterene, der deltog, rejsen kan måske også fungere som inspiration for andre forfattere?

Det må vi vente med at vurdere til efteråret, når deltagernes artikler udkommer i en antologi, men det er nok ikke at sætte forventningerne for højt, hvis man håber på et engagement, som politikerne ikke leverer. Mens vi venter på Stockholm og de andre forfatteres tekster, er der mulighed for at læse fiktion, der gør en sand forskel i Bosnien i Zlatko Topcics antologi Forgotten Country – war prose in Bosnia-Herzegovina.

Mens politikerne digter videre på deres historie om, hvordan de nok skal få Bosnien og verden i øvrigt til at rette sig efter deres endeløse tale, og mens Thomas Hjortsø dokumenterer, at det ikke sker, så kan vi andre lade os engagere af udenlandske og måske snart danske forfatteres fortællinger fra det liv, vi virkelig er fælles om. Det er da noget at glæde sig over.

Denne kommentar blev oprindeligt bragt i Information under titlen “Litteratur med engagement” den 21, juli 2000. 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: