To sprogminutter

Sprogminuttet på DR P1 har lavet to udsendelser med Kresten Bjerg på baggrund af “Svære ord 2010″. En om borgere og myndigheder, og en om mænd og kvinder.

De to tekster herunder er de oprindelige manuskripter til Sprogminuttet på DR P1. “Borgere og myndigheder” blev sendt første gang den 12. februar 2010. “Mænd og kvinder” blev sendt første gang den 30. marts 2010.

Svære ord 2010: borgere og myndigheder
En ny undersøgelse viser, at mere end halvdelen af danskerne har svært ved ord som fx kriterier, regulere og tillæg. Undersøgelsen hedder ”Svære ord 2010”, og det er første gang, der er lavet en repræsentativ undersøgelse af, hvordan danskerne forstår og misforstår ord, som er almindelige på offentlige myndigheders hjemmesider. Lad os tage ordet revalidering. 53 % af danskerne synes at have en anden forståelse af ordet, end de offentlige myndigheder har. Når offentlige myndigheder, som fx Arbejdsmarkedsstyrelsen, bruger ordet revalidering, så mener de ”en hjælp til at få folk tilbage på arbejde, fx efter sygdom”. De lægger altså vægt på det, de ser, som en mulig forbedring af borgerens livssituation. Sådan en positive forståelse af revalidering genfinder vi ikke så ofte, når borgerne skal forklare ordet. For dem betyder ordet: ”omskoling”, ”genoptræning” og ”revurdering af evner”. Man fristes til at sige, at borgerne ser revalidering som noget, man bliver udsat for – uden at lægge nogen særligt positive forhåbninger til fremtiden i det. Borgeren og myndighedens forskellige forståelser overlapper måske nok hinanden, men forskelligheden viser også, hvor misforståelser og nok også frustrationer opstår. Derfor fortæller undersøgelsen ”Svære ord 2010” os også, at vi nok aldrig bliver færdige med at forklare os for hinanden.

Svære ord 2010: mænd og kvinder
I undersøgelsen ”Svære ord 2010” kan man se, hvordan danskerne forstår ord, som offentlige myndigheder bruger på deres hjemmesider. ”Svære ord 2010” fortæller først og fremmest, hvor mange der forstår hvilke ord. Og det er selvfølgelig nyttig viden, når man fx sidder i det offentlige og vil skrive til borgerne. Men undervejs i undersøgelsen, fik vi også et sjældent indblik i sproglige finurligheder, som vi ellers ikke ville have kendt til. Det overraskede fx ikke, at mænd og kvinder stort set forstår lige meget, men det overraskede, at der var undtagelser. Mænd forstår ordet bureaukrati bedre end kvinder. Til gengæld forstår kvinder bedre ordene forsørger og revalidering. Vi kan kun gætte på, hvorfor det forholder sig sådan. Vi ved dog, at forståelsen af ord er situationsbestemt, dvs. vi tolker ord i den sammenhæng, vi møder dem. Flest kvinderne kan fortælle, at det at være forsørger vil sige ”have økonomisk ansvar over for andre end sig selv”. Kvinderne lægger i overensstemmelse med ordets egentlige betydning vægt på det økonomiske aspekt. Blandt de mænd, der giver et bud på, hvad en forsøger er, finder vi forklaringer som ”en, som har kone og barn” eller endnu kortere blot: ”en der er gift”. Det er jo ikke helt rigtigt i leksikal forstand – man kan jo fx godt være forsørger uden at være gift. Der kan selvfølgelig være mange grunde til, at flest kvinder forstår ordet forsørger i overensstemmelse med den måde, som også de offentlige myndigheder bruger det. Er der måske flere kvinder, der har et arbejde, hvor de har brug for at vide det? Og hvorfor er mænd tilsyneladende bedre til at forklare bureaukrati, end kvinder er? Dit svar vil være et lige så godt bud som mit. Jeg må nøjes med at konstatere, at det virkelig er et finurligt faktum.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: