Generation X i nettet

Generation X er den eneste generation med en analog barndom og et digitalt voksenliv – så for dem forstærkes oplevelsen af, at noget gik tabt i digitaliseringen. Nyere hjerneforskning viser, at det ikke bare er en fornemmelse. Hjernen ændrer sig rent faktisk, når livet leves online. Internettet ændrer vores kultur helt fundamentalt, fordi det både ændrer, hvad vi læser, og hvordan vi læser.Genration X har for længst fået børn, som lever en helt igennem digital barndom. Det oplever børnene næppe som et tab. Det er kun os – Genration X – der taler om det. Vi har svært ved at koncentrere os, og tiden opleves underligt. Det er tegn på et voldsomt kulturhistorisk brud på flere niveauer.

Generation X er født mellem 1965 og 1980. Vi opfattede os selv som generationen, der stod af. Det var især den accelererende marketings- og reklamekultur op gennem firserne og halvfemserne, der blev genstand for vores ironi og sarkasme. Vi afviste alle, der ville fortælle os, hvem vi var, hvilke produkter vi skulle købe, hvordan livet skulle leves. ”Jeg er ikke en målgruppe” hedder et af kapitlerne i Douglas Couplands roman ”Generation X: Tales for an Accelerated Culture”. Og det var ham, og det var den bog, der om nogen definerede vores selvforståelse. Coupland tog ordene ud af munden på reklamebureauerne, og marketingsdrengene – og satte dem sammen med nye, ironiske betydninger: McJob: ”Et underbetalt, lav-prestige-, lav-respekt-, nul-frynsegode-, fremtidsløst job.” Status substitution: “At bruge et objekt med intellektuel prestige som erstatning for noget, der bare er dyrt: Brian, du har glemt dit eksemplar af Camus i din brors BMW”.

Couplands generationsbetegnelse var vist mest ment som en parodi på generationsbetegnelser. Pointen var jo netop, at X´erne ikke ville kategoriseres – heller ikke med generationsbetegnelser. Og i årene, der fulgte gik diskussionen frem og tilbage: Findes Generation X eller ej? I mange år mente jeg selv nej. De senere år er jeg blevet i tvivl. X har i hvert fald en ting tilfælles: vi er den eneste generation, der kom til at opleve, at overgangen fra analog til digital teknologi faldt sammen med overgangen fra barn til voksen. Det giver os en klar fornemmelse af et tab. Tabet beskriver X´erne selv, når de taler sammen. De siger fx, at de har ”svært ved at koncentrere sig”, at de ”aldrig læser bøger mere”, at de ”surfer formålsløst på nettet i stedet”. Kort sagt, de har mistet evnen til fordybelse og refleksion, og de savner den. Savnet begrundes med det rastløse liv online, der hele tiden opfordrer en til at afbryde det, som man er i gang med.

Coupland udtrykte noget lignende for nylig: ”Omkring 2003 begyndte dagligdagen i Vestens mediedrevne kultur at ændre form, og snart i sådan en grad, at det et årti senere er klart for alle, der levede i det 20. århundrede, at tiden ikke bare synes at gå hurtigere, men den også føles underlig. Der er ingen tålmodighed til at vente. Vi vil alle have fakta – og vi vil have den nu. At undvære e-mail i 48 timer kan udløse en mental nedsmeltning. Du kan ikke stoppe op, ikke bare en enkelt gang, aldrig.” Citatet stammer fra Couplands biografi om Marshall McLuhan.

Det er ikke overraskende, at Coupland skriver om Marshall McLuhan (1911-1980). McLuhan var kommunikationsteoretiker og er kendt for at have forudsagt internettet og dets kulturelle konsekvenser. De fleste har vel hørt hans ide om ”den globale landsby” og udsagnet ”mediet er budskabet”. McLuhan er aktuel, fordi de digitale medier er historisk set det mest ekstreme eksempel på, hvordan mediet former budskabet. Og internettet har helt sikkert ændret, hvad vi læser – men langt større konsekvenser har det, at internettet også ændrer hvordan vi læser.

Hvad vi læser har selvfølgelig betydning for, hvad vi fylder vores liv med. Det er usandsynligt, at du for 20 år siden sad på en restaurant med en fin dessert og tænkte ”bare jeg kunne fotografere min fine dessert, og bare jeg med det samme kunne vise billedet til alle, jeg kender.” Vi savnede hverken at udgive eller se den slags indhold i vores liv i firserne. Nu deler vi billeder om mad, udsigter og os selv i et konstant flow – og kun fordi, der er et medie, som giver os den mulighed. Mediet er budskabet. Hvad vi ser på nettet, er selvfølgelig udtryk for en kultur, men hvis vi vil forstå, hvor grundlæggende internettet ændrer os, så skal vi studere, hvordan vi læser.

Nicholas Carr blev i 2011 indstillet til The Pulitzer Prize for en bog, der overbevisende gennemgår de kognitive konsekvenser af at læse på internettet: The Shallows (2010). Carr viser, at også bogen i sin tid var et medie, der grundlæggende ændrede kulturen ved at ændre den måde, vi tænkte på. Det er altså ikke et unikt historisk fænomen, vi oplever med internettet. Det skete også fra slutningen af 1400-tallet, hvor bøgerne fik betydning i europæisk kulturhistorie. I Generation X´s barndom gjorde de det stadig. Bøgerne havde en central rolle i læring og udvikling for os. Når vi læser en bog, bruger vi langtidshukommelsen.

Langtidshukommelsen er dine minder og erfaringer. Disse informationer kan senere hentes frem og bruges i en ny sammenhæng, enten direkte eller bearbejdede. Du bruger langtidshukommelsen, når du skal forstå komplekse forhold, hvor du skal bringe dine viden og erfaring i spil – som når du læser en længere tekst på papir, fx en bog eller kronik. Det kalder man også at ”læse dybt”. Under ”dyb læsning” afspejler hjerneaktiviteten, hvad der sker i teksten, dvs. hvis du læser om kærlighed, aktiveres det samme område i hjernen, som hvis du føler kærlighed osv. ”Dyb læsning” er altså på ingen måde passiv – læseren bearbejder teksten med sine egne oplevelser, hvilket betyder at man bringer fortid, erfaringer og følelser i spil. Når vi læser ”dybt” forstår vi med andre ord os selv.

I dag har bogen i det store helle udspille sin rolle, som det centrale medie vi bruger til læring. Børn af i dag vokser op med en ny teknologi. De læser online. Når vi læser på nettet, læser vi ikke ”dybt”. Det kan vi ikke, fordi vi hele tiden bliver afbrudt og forstyrret eller afbryder os selv. Når vi hele tiden skal forholde os til noget, bruger vi korttidshukommelsen. Korttidshukommelsen lagrer information i meget kort tid, fra et millisekund og op til et par minutter. Det er altså ikke en type hukommelse, som er egnet til at huske og forstå. Du bruger din korttidshukommelse, når du kører bil, husker et telefonnummer i kort tid – og når du læser på nettet. Formålet er at kunne handle og træffe beslutninger. Når du har brugt den information, der er i din korttidshukommelse, glemmer du den igen.

Nicholas Carr er ikke i tvivl om, at konsekvensen af internettet er, at vores langtidshukommelse svækkes. De dele af hjernen, som vi ikke bruger, bliver nemlig inaktive – præcis som en muskel, vi ikke bruger. Svækkelsen af langtidshukommelsen er det største kulturelle brud, vi kommer til at opleve, siden bogens udbredelse. Tænk på den ensomme forfatter i sit kammer, eller maleren der drager ud i naturen for at søge inspiration. Det er en type fortælling, som vores kultur er fuld af. Vi ønsker at tro, at  mennesket ”kan gå sine egne veje” og ved dyb koncentration og refleksion finder vej gennem livet og inspiration til sin kreativitet. Romanen Generation X var på sin vis en versionering af denne fortælling. De tre unge hovedpersoner flygter fra samfundets forventninger til dem og slår sig ned afsides i Palm Springs. De tager McJobs, og fortæller hinanden historier for at skabe mening i en verden, de ellers oplever som meningsløs. Det er gennem fortællingen, at de finder mening med livet. Det er oplysningstanken i sin grundsubstans: mennesket kan oplyse sig selv med viden, refleksion og fordybelse. Måske slutter oplysningen endeligt med digitaliseringen. Livet online blev, som Marshall McLuhan også forudsagde i tresserne: ”Der findes ingen fjerntliggende steder. Med øjeblikkelige forbindelser er intet fjernt i tid eller rum. Alt er nu”.

Generation X ville stå af, og de ville ikke være en målgruppe for andres kommercielle interesser. Livet online gør begge dele næsten umuligt. Både hjernen og kommercielle kræfter arbejder imod. Din adfærd på nettet er ligefrem vanedannende. Det er næsten umuligt at gå offline. Korttidshukommelsen stimuleres af gentagelsen, søgninger med hurtige resultater og konstante afbrydelser. Og lige præcis den adfærd har Google og mange andre store kommercielle interesser i – og derfor belønner deres design de hurtige søgninger og mange klik.

Hver gang du er på nettet, skaber du værdi for Google. Din adfærd, dine klik, dine interesser og ønsker registreres og sælges. Køberne er virksomheder, som bruger oplysningerne til at målrette reklamer til dig. Du laver med andre ord din egen målgruppeanalyse på nettet. Og næste gang du googler strammes nettet. Dine data indgår i den algoritme, som Google har skrevet for dig, og det du ser og klikker på er forudbestemt.

Forestillingen om det autonome individ er helt central for vores kulturelle selvforståelse. Vi vil dog næppe se den overleve digitaliseringen. I en digitaliseret verden, hvor et hvert informationsforløb er planlagt og vanedannende, er tanken svær at tænke og næsten umulig at praktisere.

Bragt i Weekendavisen som kronik, 28. marts 2014 med titlen ” Digitaliseringen dræber det autonome individ”. 

Comments

  1. Frantz Landberg says:

    tak for en interessant artikel i WA 28/3 🙂

    Det hele blev overfladisk nonsens da reklame- og markeringsfolk tog over i midt-firserne, og besynderligt at se at alle vores institutioner og vores store koncerner som æder alt hvad de Boston inspirerede konsulentfjolser fodrer med som er; råt, dyrt og i voldsomme mængder.
    Firmaets eller institutionens “mand” er blevet fyret for mange år siden. “Ansvar” er en sten på en anden planet, “samarbejde” er kun overfladisk med skjulte dagsordner i baglommen og “monkey see monkey do” ( eller “benshmarking” som de kalder det) kører over HELE linien.

    Godt jeg (årgang1957) og sikker også du fik en ordentlig dannelse/uddannelse for så kan vi bedre navigere i de globale landsbyer. Synd for alle de andre, men de ligger som vores politikere og institutioner har redt. Vort samfund ligger som Skodaer og Lader lå svingene i de gamle vittigheder.

    Bedste forårshilsner fra en pre Genneration X med langtidshukommelsen i orden 😉
    Frantz Landberg (Kemiingeniør med en del djøf og humaniore på meritten)

    • Frederikke Kjærulf says:

      Jeg har på gymnasiet i Grenaa om denne tekst, og den er virkelige fremragende. For at komme ned til bunden i denne ”essay”, hvad er dit hovedbudskab? Hvad vil du komme frem til.

      Kh. Frederikke

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: